Læs de tre artikler om samklangen mellem Projektledelse, Forandringsledelse og Udviklingsledelse

Læs om bogen

Adræt Projektledelse

Adræt projektledelse - forside
Grundbog i Projektledelse - forside

Forord til Grundbog i Projektledelse

Denne 10. udgave af Grundbog i Projektledelse indeholder nogle få supplementer til forgængeren 9. udgave. Begge udgaver følger i sporet af de foregående udgaver ved at tage udgangspunkt i vores 5x5 grundmodel, der indfanger centrale elementer ved projektledelse.

De tidligere udgaver af bogen har taget afsæt i projektopgavens natur. Det kom bl.a. til udtryk, da vi for nogle år siden introducerede ”projektets portræt” med identifikation af forhold, som vil gøre projektet vanskeligt.

I denne 10. udgave af Grundbog i Projektledelse har vi udvidet behandling af begrebet kompleksitet. Vi sætter ord på ved at indføre 5 dimensioner, hvormed vi kan beskrive kompleksitet, vi styrker afsnittet om forskellige virkemidler til at håndtere komplekse situationer og vi gør op med en fast fasemodel for et projekts livscyklus, i det vi i praksis ser en mangfoldighed af forløb, som afspejler situationen i projekter, og som er blevet til med anvendelse af stor indlevelse og opfindsomhed. I stedet for at foreslå en grundmodel for et projekts forløb, vil vi derfor fremlægge et spektrum af forskellige forløbsmodeller til inspiration.
                     
Flere undersøgelser og omtale af offentlige og private projekter i medierne peger på, at manglende projektsucces ofte skyldes utilstrækkelig håndtering af forandringsprocesserne og ledelse af forandringsopgaven. I lyset heraf har vi i 10. udgave af Grundbog i Projektledelse styrket behandlingen af temaet forandringsledelse. I tilknytning hertil har vi omskrevet afsnittene om projekters mål og lægger nu hovedvægten på de værdimål og nyttemål, som projekters leverancer skal føre til.

Med en stigende udbredelse af projekter bliver der også behov for at se flere projekter i sammenhæng. Vi har derfor styrket kapitlet om ledelse af flere projekter, hvor koordinering af projekter i en portefølje er det centrale tema. Men også projekters tilknytning til en organisations strategi behandles. Kapitlet hviler bl.a. på to forsknings- og udviklingsprojekter som vi har gennemført i de senere år med inddragelse af praksis.

Det er blandt andet den tætte relation til praksis, der har tilskyndet os til at behandle de ovenfor nævnte emner i 9. og udbygge dem i 10. udgave af Grundbog i Projektledelse. Men de støttes også af udviklingstendenser, som flere forskere har identificeret på baggrund af omfattende litteraturstudier og undersøgelse af praksis. Bliver projektledelse nu mere besværlig? Det bliver i hvert fald ikke kedeligt. For vi synes at emnet projektledelse ikke blot skal læres og dyrkes ud fra en gennemgang af faste modeller for organisering, faseforløb og styring fokuseret på tid, omkostning og kvalitet. For virkeligheden er mere varieret og kræver en mere differentieret tilgang, som afdækker de udfordringer og vanskeligheder, der er forbundet med ledelse af et specifikt projekt.

At arbejde med projektledelse ud fra projektsituationens usikkerhed og kompleksitet kræver indlevelse, opfindsomhed og samspil med mennesker. Det bliver mere udfordrende og sjovere. Vil virksomheder, hvori der gennemføres mange projekter, støtte en mere opgaveorienteret måde at arbejde med projekter på, frem for fokus på overholdelse af forskrifter og procedurer? Vi tror, at en mere eksplicit/systematisk afdækning af forholdene omkring et projekt og en bred diskussion af projektets opgave vil danne grundlag for en tydeligere placering af ansvar i et projekt – ansvar for projektets planer hhv. ansvar for projektets vilkår.

Grundbog i Projektledelse indeholder fortsat en lang række metoder og værktøjer, men projektlederen skal vælge blandt dem situationsbestemt. Den ovennævnte drejning understreger betydningen af at agere som ’den lærende projektleder’. Projektledelse læres på jobbet og læringen skal iscenesættes. Vi har derfor udvidet afsnittene om erfaringsdannelse og læring.

Mange steder i bogen anvender vi betegnelsen ’virksomheden’ som stedet, hvor projekter udfolder sig. Det skal forstås bredt, så det omfatter både private og offentlige virksomheder, samt offentlige myndigheder og forvaltninger.

tilbage til omtalen af Grundbog i Projektledelse